Blog

Status fra os nordpå..

By 19. januar 2018 No Comments

Tiden er vist fløjet lidt fra os her på det sidste, og pludselig er der gået flere mdr. siden sidste indlæg på langtfrakbh.dk. Hmm…Det var vist ikke helt meningen, eller vores intention, da vi søsatte vores lille langtfrakbh-projekt. Men virkeligheden er, at vi desværre lidt har haft undervurderet hverdagen og vores familieliv med to små børn, lang transporttid til arbejde (Bina bruger min. 2 timer om dagen på at køre t/r på arbejde i udkanten af Kbh), hverdagspligter og daglige gøremål, og Ole der driver selvstændig virksomhed. Kort sagt; der har ikke været meget tid til overs til alt muligt andet – og den den tid, der har været, har vi prioriteret på at se familie og venner, eller på at koble fra og ikke lave noget specielt spændende…bare os 4.

Vi håber at 2018 bliver lidt anderledes, og vi håber på et år, hvor vi igen kan begynde at realisere nogle flere af de små drømme, som vi går med..specielt omkring vores lille bondehus, og de mange boligprojekter vi gerne vil færdiggøre, men også de drømme vi har omkring dét at kunne skabe nogle mere harmoniske rammer og en bedre balance mellem familieliv, fritid og arbejdsliv.

Vi starter ihvertfald 2018 ud med en lille familieferie, som også er en meget vigtig begivenhed for os – nemlig en tur på ski med vores to unger.

Pt sidder vi så i Åre i Sverige godt 1093 km nordøst fra vores lille bondehus i Lynæs. Åre er blevet et sted, som vi er faldet fuldstændigt for.. altså.. sådan oprigtigt “head-over-heels-in-love” i den lille by, der ligger i noget, der ligner “de svenske alper”. For vi elsker sneklædte bjerge og at stå på ski, og Åre har alt det og meget mere.

For Ole har “ski” altid været en stor del af hans liv. Han har stået på ski lige siden, at han var helt lille, og han har i perioder af hans liv stort set ikke lavet andet end at stå eller beskæftige sig med ski-verdenen. Han og en kammerat har bl.a. også en lille webshop/hyggeprojekt, hvor de laver tøj med teksten “thank god summer is over” (https://tgsio.com) til alle dem, som deler passionen… (Jep, that’s how dedicated they are to ski life ;).

Jeg (Bina) havde selv aldrig stået på ski før en eks-kæreste og hans familie lokkede mig med til Frankrig. Og jeg må indrømme, at jeg virkelig ikke brød mig om det i starten. Jeg var rædselsslagen og vanvittigt bange for højder, hvilket godt kan være lidt af et problem, hvis man ska stå på ski. Det var faktisk først, da min eks og jeg gik fra hinanden, at jeg egentligt besluttede mig for, at nu skulle jeg lære at stå på ski..Sådan for Real!..som 27 årig. Jeg bookede en seng i en lejlighed i Avoriaz i 2mdr, fandt en bus til Frankrig, købte et par gamle pisteski på dba.dk – og så tog jeg afsted for at lære at stå på ski. Og siden dengang har jeg elsket det.

Og så mødte jeg Ole.. og så var det jo heldigt, at vi både kunne elske hinanden og ski.

Første gang vi var i Åre var i februar 2016. Tor var 3 mdr gammel, og Noa var lige fyldt 4 år. Ingen af os havde været i Åre før, men Ole havde fået det anbefalet, så vi booket os ind i en lejlighed i 15 dage og kørte afsted nordpå til Åre. Det var første gang vi skulle afsted på rigtig skiferie med små børn, og Åre viste sig at være et super godt valg. Udover at have et fedt skiområde med masser muligheder for alle (uanset niveau), så er Åre også en super lækker lille by med fede caféer, kafferisterier, butikker, hoteller, restauranter, barer, fine indkøbsmuligheder og alt muligt andet.. you just name it. Åre er en Perle, og jeg tror måske næsten.. altså kun næsten..at hvis vi nu ikke lige havde købt et bondehus i Lynæs… tjaa.. så var vi måske endt med at leje en lejlighed heroppe for at afprøve 1 år af i Åre. Men indtil videre “nøjes” vi bare med at tage herop 1-2 uger årligt og nyde området, og så er Åre et perfekt sted for ungerne at lære at stå på ski, og hvor de kan opleve, hvordan en rigtig vinter er..for det er jo lidt ligesom om, at vejrguderne i DK har glemt, hvad “hvid jul” og “vintertid” betyder.

Skiferie med små børn er dog bare meget anderledes end en skiferie uden. Vi har derfor altid haft skruet helt ned for alle forventninger til, hvor meget skiløb vi selv kunne nå, og vi tager altid dagen på Noa og Tor’s præmisser for at opnå størst mulig succes. Ingen tvivl om at det helt sikkert ville være meget lettere at tage afsted mod en strand og 30 graders varme, hvor begge unger kunne side i vandkanten og lege (uden alt det tøj på), men vi ser det som en investering, og vi håber meget på, at vi om et par år kan tage afsted ud på bjerget på ski – alle 4 sammen.

Indtil videre så er det heldigvis gået over al forventning med Noa, og i en alder af knap 6 år så kan hun nu komme ned af alle bakker. Dertil har hun en viljestyrke til det helt store 12 tal, og hun er ikke til at rive ned af bjerget før lifterne lukker. Og dét at ski-skolelæreren, eller alle de andre børn, taler svensk – har heldigvis heller ikke været en hindring.

På mandag d.22.januar begynder hverdagen dog igen derhjemme….lidt øv… men vi glæder os smatidigt også til at komme rigtig igang med 2018 og se, hvad året bringer.

Hej fra Bina.. Ole.. Noa .. og Tor!

Leave a Reply